// Flere kvinder i ledelse
Hvordan årsregnskabsloven §99b stiller Nye krav til din virksomhed
Nye ændringer til årsregnskabsloven
— og hvad de skærpede lovkrav til kønsfordelingen i ledelsen betyder for din virksomhed.
Vi skal have flere kvinder i ledelse — og årsregnskabslovens §99b om ”Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen” stiller nye krav til organisationer.
Jeg hjælper virksomheder med udarbejdelse af strategier, der kan fastholde og tiltrække flere kvindelige ledere og nøglemedarbejdere til organisationen.
Via oplæg og workshops hjælper jeg med at sætte trivsel på dagsordenen for kvindelige ledere og (nøgle)medarbejdere.
Det gør jeg bl.a. i forhold til:
᛫ at øge motivationen for, at endnu flere kvinder får lyst til en lederstilling
᛫ forebyggelse af stress i organisationen
᛫ at hjælpe medarbejdere tilbage efter stress-sygemelding
᛫ at hjælpe medarbejdere tilbage efter barsel, hvor vi forbereder og sikrer de nye ønsker og behov, der ofte findes efter en familieforøgelse.
Målrettet forløb til virksomheder
- Vores uddannelsesforløb medvirker til, at flere kvinder får modet og lysten til at træde ind i ledelse og forblive der – også efter de har stiftet familie, hvor deres personlige værdier måske er ændret i forhold til tidligere i deres karriere.
- Forløbet hjælper kvinder godt tilbage i job efter en stresssygemelding eller barselsorlov, hvor mange oplever en ny arbejdsidentitet og har svært ved at se sig selv vende tilbage til samme stilling og måske endda samme arbejdsplads.
- Uddannelsesforløbet gør deltagerne mere robuste, langtidsholdbare, og klæder dem på til at kunne balancere mere tilfredsstillende mellem deres arbejds- og familieliv, hvilket i høj grad reducerer risikoen for stress og udbrændthed (igen).
- Derudover hjælper forløbet også deltagerne med at sætte spot på deres stærkeste talenter og kompetencer, således at det i højere grad kan forenes med deres interesser og mening, hvilket bidrager til større arbejdsglæde, trivsel og fastholdelse.
Større trivsel ≈ flere kvinder i ledelse!
OM ÅRSREGNSKABSLOVEN §99B
Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning i ledelsen.
Den 1. januar 2023 trådte skærpede krav om rapportering i kraft i forhold til måltal og politikker vedrørende det underrepræsenterede køn. Fremover skal redegørelsen for måltal og politikker vedrørende det underrepræsenterede køn nu bl.a. indeholde en oversigt med en række nye informationer og nøgletal.
Det betyder bl.a. at omfattede virksomheder skal præsentere følgende oplysninger og nøgletal:
- Det samlede antal generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan — og hvor stor en procentandel det underrepræsenterede køn udgør heraf.
- Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
- Sammenligningstal på ovennævnte for de foregående 4 år
Derudover skal omfattede virksomheder også inkludere følgende måltal i deres oplysninger:
- Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesorgan, og årstal for hvornår måltallet forventes opfyldt.
- Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer, og årstal for hvornår måltallet forventes opfyldt.
- Sammenligningstal på ovennævnte for de foregående 4 år
Jeg havde aldrig selv kunnet skabe det arbejdsliv, som jeg har i dag, hvis jeg ikke havde deltaget på dreamWORK-uddannelsen. Mine egne tanker, overbevisninger og frygt har tidligere begrænset mig så meget i det, som jeg kunne opnå i mit arbejdsliv. Jeg må simpelthen nive mig selv i armen over den karriere, som jeg endelig har fået skabt, men i den grad også over det overskud, glæde og ro der er kommet i min hverdag.
Skal vi tage en snak?
Vi er i teamet meget ambitiøse på vores deltageres vegne, og derfor tager vi altid en afklarende samtale for at finde ud af, om vi er et match.
Det er vigtigt at du har tillid til os, og at vi får afklaret om vi kan hjælpe dig med at skabe det arbejdsliv, som du drømmer om.
Samtalen er uforpligtende og varer ca. 45 minutter. Til samtalen taler vi også om hvilket forløb, der passer bedst til dig, og vi taler om økonomien i det (som de fleste kan være med på, da der er mulighed for afbetaling).
Vi glæder os til at høre fra dig.